Kære Mini spejder
Der er brug for din hjælp. For ikke så mange dage siden, rejste spejderbamse Keld afsted i sit luftskib. Han drog ud for at finde BP´s magiske spejderkop, der kan holde kakaoen varm i 3 timer og 27 minutter.
Desværre har han ikke sendt de forventede røgsignaler hjem, og derfor frygter vi at han ikke har haft mulighed for at lande sit luftskib - noget må være sket!
Nogle spejdere fra Tiset Arnum har heldigvis opfanget denne besked:
.... .--- .-.- .-.. .--. / -... .- -- ... . -... .- -. -.. .. - - . .-. -. . / .... .- .-. / ..-. .- -. --. . - / -- .. --. .-.-.- / .... .- .-. / -... .-. ..- --. / ..-. --- .-. / .... .--- .-.- .-.. .--. .-.-.- / ...- .-.- .-. / -... . .-. . -.. - .-.-.-
Vi ved godt, at en mission som denne er farlig, det kræver nogle færdigheder som kun spejderne har. Hver patrulje medbringer en velegnet bamse, som I tror på, kan trænes til denne specielle mission, hvor en uddannet spejder-bamse-patrulje drager ud for at finde og befri Keld.
Vi ses
Lasse og Mette - Pamhule Division
Praktisk
Pris: Gratis for medlemmer af Agerskov Ravne (betalt via kontingent)
Medbring: Madpakke og drikkedunk med indhold til lørdag middag. Oppakning til weekendtur med udendørs overnatning og rygsækken på ryggen en hel del tid.
Spørgsmål: Til din egen minileder